Kommunerne kan komme på svindsot i de kommende år, når regeringens kickstart klinger af efter i år. Kommunerne skal spænde livremmen ekstra ind, hvis regeringens medicin ikke sparker liv i økonomien.
Sådan advarer Venstres tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen sin socialdemokratiske efterfølger, Bjarne Corydon, som torsdag taler økonomisk dunder til 700 kommunalpolitikere og embedsmænd ved Kommunaløkonomisk Forum i Aarhus.



























