Det skal være nemmere for nye partier at blive opstillet til folketingsvalg.
Det mener økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der nu vil ændre valgloven, så de såkaldte vælgererklæringer skal kunne underskrives digitalt. »Vi skal holde fast i vores krav til vælgerne om en vis aktivitet, når nye partier skal opstilles. Men når det er sagt, kan vi så ikke også gøre det på en måde, der afspejler, at vi alle også betaler vores regninger og melder vores børn til fodbold over nettet? Hvorfor ikke også gøre det det på det her område?«, lyder det fra Vestager. For at et parti kan blive opstillet til Folketinget, kræver det, at omkring 20.000 vælgere har skrevet under på, at partiet bør kunne opstilles.




























