Den omstridte NOX-afgift får nu en række socialdemokratiske borgmestre til at opfordre deres partifæller i regeringen til at skifte kurs og som minimum udskyde afgiften på de sundhedsskadelige NOX-partikler, som fra 1. juli står til at blive forhøjet for energitunge virksomheder.
Det gælder blandt andet elværker, sukkerfabrikker og den store cementfabrik Aalborg Portland. »I bund og grund mener jeg, at man helt skulle droppe den afgift. Men ellers må det være passende at udskyde den 2-3 år. Mange virksomheder får det så svært, at de kan blive nødt til at lukke«, lyder det fra Hjørring Kommunes borgmester, Arne Boelt (S).




























