Thornings forsøg på at vende krisen floppede

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gjorde i går et halvhjertet forsøg på at vende regeringens krise – men hun mislykkedes. Forsøget havde ikke den slagkraft, der kunne flytte mediernes fokus fra krisen. Og løftebrudsdiskussionen klæber i en sådan grad til regeringen, at statsministeren ikke kan vriste sig fri. Thorning havde ellers alle forudsætninger for at sætte en ny dagsorden, da hele pressekorpset var samlet til statsministerens første tirsdagspressemøde i Spejlsalen. En event i sig selv. Og hun lagde også godt ud med at fortælle, at regeringen havde meget på arbejdsprogrammet frem til jul. Pressen måtte bære over med hende, hvis opremsningen blev lidt lang, lød det. Så var forventningerne sat. Men overraskelserne udeblev. Statsministeren gjorde det klart, at regeringen inden jul vil fremsætte lovforslag, der afskaffer pointsystemerne for familiesammenføringer, hæver den kriminelle lavalder til 15 år og lemper knivloven. Alle konkrete, værdipolitiske sager, som signalerer, at Danmark er på en ny kurs. Så langt så godt. Problemet er bare, at Thorning intet sætter på spil med disse forslag. Det er forslag, som hele regeringen er enig om, og som ikke koster noget. Hvis hun ikke ville ændre lovgivningen på disse områder med det samme, ville det være direkte dumt. Altså en selvfølgelighed og en gratis omgang. Situationen tages alvorligt Intentionen var tydeligvis at flytte fokus fra de dårlige sager for regeringen. Så alene forsøget viser, at statsministeren er yderst bevidst om situationens alvor, og at det er hendes ansvar at ændre den. Men hvis hun skal flytte dagsordenen, er det nødvendigt at præsentere pressen og befolkningen for noget nyt. Eksempelvis den prioritering af regeringens politik, som finansloven vil afspejle. Her afsløres det første bud på, hvad regeringen sætter øverst på sin ’to do’-liste, når Danmark skal forandres. Så vidt det halvhjertede forsøg på at flytte dagsordenen. Det virkelig store problem for Thorning er den fortsatte løftebrudsdiskussion. Den fik igen masser af luft under vingerne, da det kom frem, at boligminister og tidligere gruppeformand Carsten Hansen har sat sin underskrift på et stykke papir med overskriften ’Valgløfte’. Her skriver den ledende socialdemokrat under på, at hvis hans parti kommer til magten, så skal Svendborg Sygehus beholde sin akutfunktion. Men nu kan regeringen ikke finde pengene. Regionerne må selv prioritere. Internt i regeringen er man helt bevidst om, at det er håbløst at forklare sig ud af Carsten Hansens meget klare løfte, og at det på alle måder er en møgsag, der holder løftebrudsdiskussionen varm. Særlig problematisk er det, at statsministeren selv har tilkendegivet, at hun er enig med Carsten Hansen. Risikoen er, at Thorning får sin egen sygehussag. Som Løkke kæmpede med vælgerne, som går op i sygehusplaceringer med liv og sjæl i det vestjyske, så kan Thorning-Schmidt løbe ind i lignende problemer på Fyn. Særlig nu da Enhedslisten kræver diskussionen trukket med ind til finanslovsforhandlingerne. Lige nu er problemet, at sagen skygger for Thornings fremadrettede budskaber, så hun ikke kan få flyttet dagsordenen over til at handle om regeringens politik. Hvorfor er regeringen overhovedet havnet i denne situation, hvor meningsmålingerne har givet Lars Løkke flertallet tilbage, og hvor Socialdemokraterne i går ramte de smertelige 20 pct. af opbakningen? Der er tre primære årsager. For det første, fordi regeringen ikke har fremlagt konkret politik og prioriteringer af sine løfter, som helt tydeligt viser danskerne, i hvilken retning regeringen vil flytte landet, og hvad der dermed er regeringens projekt. Der er nu gået en måned, siden regeringstoppen kom ud af det sorte tårn i Ørestad, men danskerne har stadig ikke fået at vide, hvad regeringen vil gøre først og hvordan. Det giver grobund for det andet store problem. Nemlig løftebrudsdiskussionen, som fra dag 1 har været regeringens største og mest alvorlige problem. S og R tog sig til hovedet over SF
For det tredje har regeringen kæmpet med intern uro. Særlig SF’s behov for at profilere egne mærkesager på bekostning af regeringens sammenhængskraft har givet hovedpine i regeringstoppen. Hverken toppen af S eller R havde i sidste uge nogen forståelse for, at SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, først gik ud og gav de radikale skylden for egne løftebrud og senere ønskede løftet om en millionærskat genoplivet. Første gang gik det lige. Anden gang, Jesper Petersen plejede SF-baglandet, blev regeringstoppen reelt bekymret for, om SF er modne til at sidde i regering. Derfor blev der lagt en fælles linje om, at solomeldinger for egen profilerings skyld ikke må ske på dette tidspunkt i regeringens liv. Det er åbenlyst, at regeringen i tårnet i Ørestad brugte meget tid på at blive enig om, hvilken politik den kunne føre, men ikke meget tid på, hvor hurtigt den skulle fremlægges for vælgerne, og hvad kommunikationsplanen for hele den øvelse var. Derfor har Thorning nu fået en sjældent set dårlig begyndelse på sin regeringsperiode, og derfor virker det nærmest komisk, når Thorning på sit pressemøde insisterer på, at regeringen er kommet godt fra start.