Boligejerne i centrum i det politisk slutspil

Christiansborg blev noget rundt på gulvet i går, da statsministeren lagde op til forhandlinger om en vækstpakke i stedet for at udskrive valg. »Jeg er forvirret«, lød det igen og igen fra støtteparti, opposition, VK-politikere og pressefolk. For lægger statsministeren bare røgslør ud, og kommer valget alligevel senest i næste uge, eller skal danskerne vente med at stemme til november? Her er de tre mest sandsynlige scenarier. 1) Han venter til oktober Det scenarie, som statsministeren selv helst vil have sætter sig i medierne, er, at han nu trækker i arbejdstøjet for at gennemføre den vækstpakke, regeringen fremlagde i går. Det kræver et helt traditionelt forhandlingsforløb, hvor parterne længe går ind og ud af Finansministeriet og får tid i medierne. I det tilfælde kan en aftale forhandles på plads og vedtages, når Folketinget alligevel skal samles til førstebehandlingen af finansloven 6. september. Fordelen er, at Løkke kan vise, at den økonomiske ansvarlighed går forud for valg, og at blå blok hurtigt sikrer boligejerne klarhed. Ulempen er, at Løkke så må vente helt til begyndelsen af oktober med at udskrive valget. Det er meget svært at se, hvad regeringen til den tid skal hive op af hatten som en ny dagsorden, der skal tiltrække opmærksomhed og mobilisere vælgerne, sådan som annoncekampagne og vækstpakke har lagt op til nu. Samtidig vil et længere forløb også give plads til lange forhandlingsuenigheder og til økonomer, der ikke mener, at vækstpakken overhovedet er den rigtige medicin. Umiddelbart tegner modellen som den mest usandsynlige og kan være røgslør fra regeringen omkring valgudskrivelsen. 2) Hasteindkaldelse af Folketinget En anden mulighed er, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sætter gang i lynforhandlinger om vækstpakken. I det tilfælde kan regeringen forhandle med Dansk Folkeparti og de radikale hen over weekenden og lande et kompromis om aftalen. Målet er, at aftalen er på plads senest i begyndelsen af næste uge, for at regeringen derefter kan hasteindkalde Folketinget for at få lovgivningen på plads og udskrive valget senest onsdag i næste uge. Onsdag er på grund af valgregler deadline for statsministeren for at udskrive valget til afholdelse i september. Fordelen ved det scenarie er, at forløbet viser handlekraft fra regeringen, og medierne vil dække blå blok intenst lige op til en valgudskrivelse. Desuden har Dansk Folkeparti den generelle analyse, at det bedste udgangspunkt er, hvis blå blok står samlet om en aftale lige inden et valg. Samtidig vil et forhandlingsforløb under alle omstændigheder få de radikale til at møde op i Finansministeriet. Det vil give billeder af de radikale, der ligesom under efterlønsforløbet forhandler økonomisk politik med de borgerlige, hvilket udstiller uenighederne om den økonomiske politik i oppositionen. De radikale har intet imod sådan et forløb, der giver dem indflydelse, og statsministeren kan håbe, at det giver bare en snert af den uro i S og SF, der opstod i kølvandet på forårets efterlønsaftale. Dette scenarie har som sådan ingen store ulemper, men det har et gigantisk problem. Nemlig at det lige nu ser meget besværligt ud for regeringen at opnå flertal for sådan en aftale, hvilket bringer os videre til det sidste og måske mest sandsynlige scenarie for den kommende tid. 3) Sammenbrud i egen blok I dette scenarie indkalder finansministeren også til lynforhandlinger. Forskellen er, at forløbet ikke ender med en aftale, men med et sammenbrud. Dansk Folkeparti har klart tilkendegivet, at regeringens skatterabat til boligejere bestemt ikke er deres kop te. De vil hellere give pengene til at udvide BoligJobplanen, hvor boligejere kan få fradrag for lønudgifter til hjælp i hjemmet. Det vil i højere grad komme partiets vælgere til gavn frem for en boligskatterabat, som DF mener gavner de rigeste boligkøbere, og som Kristian Thulesen Dahl ikke er sikker på virker mest hensigtsmæssigt i forhold til at skabe job. Samme overbevisning har de radikale, som heller ikke vil lægge stemmer til den del af vækstpakken. Så har Løkke kun den mulighed at gå til S og SF, men den fornøjelse vil statsministeren ikke give oppositionen. Derfor er de udelukket med undskyldningen om, at S og SF på forhånd ikke har finansieringen i orden. Fordelen ved dette scenarie er, at Løkke får udskrevet valget, mens alt er lagt op til det, og han behøver ikke at gå på kompromis med boliginitiativerne, som regeringen netop har trukket op af hatten i vækstpakken. I stedet kan løfterne om en skatterabat blive et valgløfte. Den helt store ulempe ved det scenarie er, at statsministeren må udskrive valg på baggrund af et sammenbrud i egen lejr. Endda om en mærkesag som økonomi. Samtidig efterlades boligejerne i uvished frem til den anden side af valget, hvilket risikerer at sætte markedet helt i stå. Det passer ikke godt til fortællingen om økonomisk ansvarlighed. Lige nu tegner det til det mest sandsynlige scenarie, men også det farligste for regeringen. I aftes fortsatte diskussionerne i regeringstoppen om det mest optimale forløb. Når finansministeren i dag har fremlagt finansloven og indkalder til forhandlinger, får vi en bedre ide om, hvilken model regeringen hælder til.