Løkke smider DF over bord for at glæde midtervælgeren

Det var værd at lægge mærke til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) afsluttende bemærkning, da han i går udløste spændingen og udskrev valg fra Marienborg: »Venstre og de konservative går til valg med et ønske om bredt samarbejde over midten i dansk politik. Det er afgørende for Danmark og for den enkelte familie«. Over midten? Ikke et ord om det fremtidige samarbejde med Dansk Folkeparti fra statsministeren, der gennem de seneste ti år har været minister, fordi DF’s mandater gang på gang har sikret regeringen flertal. Afstand til blokpolitikken
Statsministeren fortsatte samme stil senere i et interview med Danmarks Radio, hvor han tog et opgør med den blokpolitik, der har været regeringens eksistensgrundlag: »Jeg kunne godt sige, at efter valget skal der rigtig føres blå skolepolitik, blå SU-politik og blå politik over for førtidspensionisterne. Men vi har ikke sagt forligene op. Jeg ønsker for Danmark, at vi kommer ud over den permanente valgkamp«, sagde statsministeren. Udtalelserne er en del af en strategi, hvor Venstre har kastet al tidligere samarbejdslogik over bord i kampen for at vinde midtervælgerens gunst. Bundlinjen er, at hvis Venstre skal have mulighed for at vinde valget, har de ikke råd til at miste nogen af de afgørende vælgere, der vakler mellem rød og blå blok. Lars Løkke og hans strateger er nervøse for at miste den gruppe midtervælgere, der ikke gider blokpolitikken og er trætte af Dansk Folkepartis indflydelse. Frygten er, at en del af disse vælgere hellere vil stemme på Helle Thorning-Schmidt, hvis der er udsigt til, at Dansk Folkeparti får mere indflydelse – og da særligt, hvis Dansk Folkeparti kommer i regering. Flere målinger bestyrker regeringen i, at de har ret. For et år siden sagde hver tiende VK-vælger i en Megafonmåling, at de ville stemme på rød blok, hvis Dansk Folkeparti får ministerposter. Statsministeren har forsøgt at glæde disse vælgere ved klart at sige, at Dansk Folkeparti ikke skal i regering. Et budskab, som han fandt anledning til at gentage i går, da han sendte landet i valgkamp. Hellere valg end DF-krav
Men den ultimative beslutning om at lægge kant til støttepartiet kom torsdag aften. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og statsministeren besluttede, at de hellere ville lade forhandlingerne om en boligvækstpakke bryde sammen end at forsøge at nå til enighed med Dansk Folkeparti om at give boligejerne en skatterabat. Dermed har Lars Løkke udskrevet valg på baggrund af sammenbrud i VKO-blokken. En beslutning, som overraskede de fleste på Christiansborg, fordi det bliver op ad bakke med en valgkamp, hvor de mangeårige venner står splittede. Men statsministeren har ikke længere rettet blikket mod samarbejdet med Dansk Folkeparti, nu handler det om de afgørende midtervælgere. Og både i Venstres og de konservatives top kan man se store muligheder i at stå mere frit og uafhængigt af støttepartiet. I takt med, at ’nok er nok-segmentet’ er vokset og har råbt højere og højere, har Venstre og særligt de konservative bevæget sig længere og længere væk fra den benhårde værdipolitik. Bevægelsen begyndte, da danskerne vendte sig mod regeringen og DF’s pointsystem sidste efterår. Udlændingepolitikken er strammet nok, lød reaktionen. Siden har Venstre vendt udlændingedebatten, så partiet taler mere om integration, mens de konservative går ind for at lette de stramme udlændingeregler. I den forbindelse er samarbejdet med Dansk Folkeparti efterhånden blevet lidt af en hæmsko for regeringspartierne. Dansk Folkeparti er ikke mindre end rasende på regeringen over det forløb, de nu har været igennem. Og når Løkke taler for samarbejde hen over midten, vil Pia Kjærsgaard svare, at spørgsmålet ikke er, hvem man samarbejder med, men hvad man samarbejder om. Men det er så også det. Pia Kjærsgaard gider ikke bruge mere energi på at skælde ud på regeringen. Hun kæmper sin egen kamp. Det betyder omvendt også, at hun er klar til at bide fra sig, hvis regeringen begynder at angribe Dansk Folkeparti for ikke at ville hjælpe regeringens vækstpakke i hus. Bejler til de radikale
Hvis strategien lykkes, og Venstre får tiltrukket så mange midtervælgere, at de borgerlige genvinder magten, så er håbet i regeringspartierne, at det vil være muligt at få et tættere samarbejde med de radikale. Sådan som det skete, da Margrethe Vestager forhandlede en efterlønsreform på plads sammen med regeringen. Igen et skifte, som vil glæde de midtervælgere, der gerne ser samarbejdet hen over midten genetableret. Men statsministerens troværdighed er ikke høj, når det kommer til et samarbejde hen over midten. For det første, fordi langt de fleste store aftaler de seneste ti år alene er lavet med Dansk Folkeparti, og fordi Lars Løkke under alle omstændigheder vil være afhængig af Pia Kjærsgaard efter et valg. Men også fordi statsministeren netop har forpasset en chance for et bredt samarbejde. Socialdemokraterne og SF ville lave de samme ændringer for boligkøberne som regeringen, men Løkke ville hellere udskrive valg end forsøge at forhandle en aftale på plads med oppositionen. Det er tiden ikke til i en valgkamp, hvor det handler om at tækkes de afgørende midtervælgere.