Regeringspartiet SF skærper kursen overfor A. P. Møller – Mærsk og den tidligere regering, der står bag den eksisterende Nordsøaftale. Det sker som en reaktion på en ny vismandsrapport, der i markante vendinger anfægter rimeligheden af den eksisterende aftale.
»VK-regeringen lavede en hovedløs og naiv aftale, som betyder, at den danske fælles kasse får alt for lidt ud af værdien af vores sparsomme naturressourcer. Vi betaler i realiteten ågerpriser til olieselskaberne for at olien bliver hentet op af Nordsøen«, siger politisk ordfører Jesper Petersen.




























