Danskerne skal arbejde mere. Så meget mere, at det giver fire milliarder kroner ekstra i statskassen.
Det er det erklærede mål for trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Men om lønmodtagerne også skal have mere i løn for at yde ekstra på arbejdsmarkedet, har regeringen forskellige svar på.




























