I den kommende skattereform agter regeringen at skære i det fradrag, som boligejere får for deres lån.
Det erfarer DR og Berlingske.
I forvejen er det en kendsgerning, at rentefradraget sænkes gradvist fra 33 procent til 25 procent i perioden frem til 2019 for beløb, der overstiger 100.000 kroner i renteudgifter for ægtepar og 50.000 kroner for enlige.
Ifølge Berlingske arbejder regeringen med en model, hvor den halverer de to beløbslofter, så det gradvist lavere renteudgifter træder i kraft allerede ved renteudgifter på 50.000 kroner for ægtepar og 25.000 kroner for enlige.
LÆS MERE
Thorning er klar med sin store skatteplanDe nye regler skal dog først træde i kraft efter 2015, fordi Socialdemokraterne, de radikale og SF har lovet, at »regeringen vil holde boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende valgperiode«.
Skeptisk boligbranche
Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen vil ikke udelukke, at de mindre favorable vilkår for boligejere »kan være fornuftigt«, men han vil se planen i en helhed, før han fælder en dom, siger han til Berlingske.
Omvendt er ejendomsmæglerkæden Home yderst utilfreds.
»De skal holde fingrene væk fra boligejernes økonomi. Vi har at gøre med et boligmarked, der har fået alvorligt mange knubs gennem de seneste år«, siger kommunikationschef Mads Ellegaard til Berlingske.
LÆS MERE
Regning for skattelettelser kan ende hos de ledigeSkatteminister Thor Möger Pedersen (SF) vil ikke kommentere om rentefradraget ender med at komme med i skatteudspillet. Skatteordfører Nadeem Farooq (R) er også tavs, skriver Berlingske.
fortsæt med at læse




























