De danske banker får et ordentligt hak i tuden af kreditvurderingsbureauet Moody's, og det skyldes blandt andet, at Danmark ikke i samme grad som andre europæiske lande har spændt et sikkerhedsnet ud under banksektoren.
Men Danmark skal holde fast i, at bankernes aktionærer og kreditorer kan tabe penge på deres investeringer, lyder det fra Christiansborg. Også selvom det koster ridser i lakken og dermed højere finansieringsudgifter for de danske banker - og i sidste ende deres kunder.




























