Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) garanterer, at dansk økonomi fortsat vil være i balance, selv om trepartsaftalen er faldet på gulvet.
Målet for forhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne var at finde fire milliarder kroner til »arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer i bredeste forstand«, som der står i regeringsgrundlaget.




























