De 19 medlemmer af SF's landsledelse har med én undtagelse godkendt regeringens skatteaftale med Venstre og de konservative.
Det siger partiets formand, Villy Søvndal, efter et krisemøde mellem folketingsgruppen og SF's landsledelse. Han vil dog ikke løfte sløret for navnet på det landsledelsesmedlem, som angiveligt har undladt at stemme.




























