15-20 journalister og fotografer flokkes om sundhedsminister Astrid Krag, da hun svinger ind på den røde gang på Christiansborg.
Den 29-årige kvinde og nybagte mor er på vej til et møde mellem folketingsgruppen og partiets landsledelse for at diskutere de praktiske rammer omkring valget af en ny partileder efter Villy Søvndal. I den henseende er hun selv noget nær det varmeste navn.
»Nu er det vigtigste for mig ... «, begynder Astrid Krag.
Imens dyrker fotograferne deres hadesport: At gå baglæns med et kamera foran en politiker henad en gang på Christiansborg. Der går ikke lang tid, før den første falder på halen.
»Hov, pas på I ikke slår jer«, lyder det omsorgsfuldt fra sundhedsministeren. Hun prøver igen:
»Nu er det vigtigste for mig, at vi får en god proces som parti, og det er det, vi er på vej ind for at holde et møde om«, siger Astrid Krag.
LÆS MERE
Politisk redaktør: Sådan ser SF-fløjene udFlere SF'ere i form af blandt andre energiordfører Steen Gade har været hurtigt ude for at bakke op om Astrid Krag, og den støtte kvitterer hun for.
»Jeg er selvfølgelig rigtig glad for alle de henvendelser, jeg har fået, og alle de opfordringer, jeg har fået. Det er dejligt. Men jeg skal gøre mine overvejelser færdige, og lige nu handler det om, at vi får en rigtig god proces som parti«.
Hvem har opfordret dig til at stille op?
»Jamen det er der forskellige, der har. Nogle af dem har fremgået af pressen, nogle er direkte til mig, og det må være folks eget valg«, siger hun.
»Så, nu spænder I ben for jer selv«, bemærker ministeren, da det endnu engang er ved at gå galt for pressekorpset.
Regner du med at beslutte dig inden for 24 timer, fordi nu bliver der lagt en proces på jeres landsledelsesmøde?
»Ja, men altså, det er mine overvejelser«, siger Astrid Krag og forsvinder ind bag døren til SF's gruppeværelse.
Det sker lige i tide, så hun slipper for at svare på et spørgsmål om den anonyme kilde i SF København, der ifølge eb.dk har kaldt hende gift for partiet.
LÆS MERE
Stor SF-ballade bryder ud i KøbenhavnMens Astrid Krag glæder sig over støtten fra partifæller, synes tidligere socialordfører Özlem Cekic, at 'folketingsmedlemmerne burde stikke piben ind' for at sikre et demokratisk debat i partiet.
LÆS MERE
To SF-nestorer slår i bordet i formandsstridSelv afviser hun at kaste sig ind i en kamp om formandsposten.
»Nej, jeg er ikke selv kandidat«.
Og det bliver du heller ikke?
»Nej«.
100?
»100, 200, 300... Sådan kan vi bare blive ved«, siger Özlem Cekic.
Ønske om kampvalg
Tidligere folketingsmedlem og medlem af landsledelsen Trine Mach nævnes også som en mulig kandidat til posten som partileder.
»Alt er åbent og alt er muligt«, siger hun forud for mødet.
Vil det være bedst med et kampvalg?
»Ja, det synes jeg, for så er det SF's medlemmer, der afgør det fremfor hvem, der lige har været først i pressen«, siger hun.
Så hvis der ikke er andre kandidater, der melder sig, så vil du eventuelt overveje det?
»Så vil jeg i hvert fald være med til at skabe en situaiton, hvor vi forhåbenligt får et kampvalg«.
Hvorfor er det bedst med et kampvalg?
»Fordi SF er i en situation lige nu, hvor det er rigtig vigtigt, at den formand, der bliver valgt, har medlemmernes opbakning, og det er medlemmerne, der føler, at de har valgt og reelt har valgt formand M/K«, siger Trine Mach.
fortsæt med at læse




























