Man kan ikke forvente, at danske soldater i Irak både kunne vinde krigen og gribe ind over for overgreb udført af deres irakiske samarbejdspartnere.
Det mener Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup.
»Man har stillet soldaterne overfor et håbløst valg, og det er urimeligt. Det har man gjort fra politisk side, og det bliver man ved med, fordi vi stiller nogle håbløst naive krav om, at man skal få afghanere, irakere eller hvem det nu er til at opføre sig efter danske normer. Det kan du jo ikke få dem til«, siger hun.
Udtalelsen er en reaktion på en lækket video, der angiveligt viser danske soldater, som ser passivt til, mens irakiske styrker slår og sparker fanger under en fælles operation i 2004.
Stikker hovedet i busken
Marie Krarup mener, at videoen udstiller det dilemma, som danske soldater stilles i.
Efterretningsofficer: Danske soldater har overværet overgreb i IrakPå den ene side skal de vælge mellem at fuldføre en operation og på den anden skal de gribe ind, hvis deres lokale samarbejdspartnere begår overgreb.
Oberstløjtnant: Jeg har ikke følt, at vi havde noget at skjule»Jeg vil ikke vurdere de her situationer i praksis. Jeg vil bare sige, at det er en urimelig opgave at sende soldater ud på: Skal de vinde krigen, eller skal de opdrage irakerne?«, siger Marie Krarup.
Hun fortsætter:
»Der vil være så mange situationer, hvor de ikke kan begge dele, og der skal man altså fra politisk hold have taget stilling. Det med at sige: 'I skal sandelig gøre begge dele', det er bare at stikke hovedet i busken«.
Marie Krarup mener ikke, at forsvarsministeren tager problemet seriøst nok.
»Når forsvarsministeren bare kører videre med, at vi skal selvfølgelig bare altid overholde alle krigens love, så nægter han at se det dilemma i øjnene. Det, synes jeg, er lidt for dårligt«, siger Marie Krarup.
Auditørkorpset vil overveje efterforskningForsvarsminister Nick Hækkerup (S) siger, at den lækkede video vil blive undersøgt af den Irak-kommission, som regeringen præsenterede i foråret.
Nick Hækkerup om lækket video: Spillereglerne bliver tydeligvis ikke overholdtI kommissoriet til Irak-kommissionen står der, at den skal undersøge danske soldaters tilbageholdelse af fanger. Kommissionen har indtil 2017 til at gøre sin undersøgelse færdig.
fortsæt med at læse


























