En lækket video fra 2004 af danske soldater under Irak-krigen viser, at reglerne om at gribe ind overfor brud på menneskerettighederne ikke blev overholdt.
Det siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til TV2 News:
»Sådan som det fremstår hos jer, så er der tydeligvis ikke tale om at man overholder de spilleregler, som der er. Nu skal vi have ordentlig fod på det og sørge for, at det får den undersøgelse, som skal til«, siger han.
Videoen, som er blevet lækket af tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, viser angiveligt danske soldater se passivt til, mens irakiske styrker slår og sparker fanger.
Skal undersøges af Irak-kommission
Forsvarsministeren mener dog ikke, at der skal sættes en separat undersøgelse i gang af videoen.
»Vi har jo nedsat en Irak-kommission, der præcis skal tage sig af at tjekke op på, om tingene nu var som de skal være under krigen i Irak - som vi jo har haft en mistanke om, at det var måske ikke tilfældet. Det her ligger yderligere grund til at have fokus på, at den undersøgelse bliver gennemført«, siger Nick Hækkerup til TV2 News.
Efterretningsofficer: Danske soldater har overværet overgreb i IrakIrak-kommission blev præsenteret af regeringen foråret. Den skal bestå af en advokat, en universitetsjurist og skal ledes en dommer. Kommissionen skal blandt andet undersøge, hvordan danske styrker handlede i forbindelse med tilbageholdelsen af fanger.
Ifølge efterretningsofficer Anders Kærgaard viste han videoen til sin overordnede oberstløjtnant John Dalby, som havde ansvaret for den danske operation.
S: Irak-kommissionen skal undersøge lækket videoJohn Dalby afviser at han har set videoen før i dag.
Vigtigt med åbenhed
Forsvarsminister Nick Hækkerup vil ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvilke konsekvenser det skal have for soldaterne i videoen, hvis det lykkes at identificere dem.
»Nu synes jeg først og fremmest vi skal have fundet ud af, hvad der er op og ned i sagen. Der er ingen tvivl om, hvordan det ser ud, når man ser billederne. Men som du også lige har sagt, så er der tilsyneladende flere meninger om, hvad det er, der er foregået og hvem der har vidst hvad og så videre«, siger han til TV2 News.
Han fortsætter:
»Derfor skal man passe på med at afsige dom før man har hele det grundlag der skal til«.
Forsvarsministeren understreger vigtigheden i åbenhed i forsvaret omkring situationer som denne, fordi der ikke findes krige, hvor der ikke begås fejl og at disse fejl skal kunne håndteres.
Irak-kommissionen har indtil 2017 til færdiggøre sin undersøgelse.
fortsæt med at læse


























