Forsvaret åbner hotline til anonyme Irak-tip

Hotline. Forsvarschef Peter Bartram opfordrer alle til fortælle, hvad de ved om operationen i 2004.
Hotline. Forsvarschef Peter Bartram opfordrer alle til fortælle, hvad de ved om operationen i 2004.
Lyt til artiklen

Ring på 72 31 49 46, og fortæl alt, hvad du ved om Operation Green Desert.

Sådan lyder opfordringen nu fra forsvarets øverste ledelse til danske soldater, der måtte ligge inde med oplysninger om den omtridte mission i Irak i 2004.

»Jeg vil opfordre alle, som måtte være i besiddelse af optagelser eller viden, der kan belyse de faktiske forhold, om at komme frem og henvende sig til vores hotline«, skriver forsvarschef, general Peter Bartram, i en pressemeddelelse.

LÆS MERE

Forsvaret lover undersøgelse af Irak-video

Hotlinen oprettes, efter at det i går kom frem, at der findes videooptagelser, der angiveligt viser, at danske soldater så til, mens irakiske sikkerhedsstyrkers mishandlede fanger.

Forsvarskommandoen har ellers hidtil afvist, at der fandtes optagelser fra denne operation.

I dag iværksætter forsvarschefen en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der er op og ned i sagen, og opfordrer ansatte i forsvaret til - anonymt - at bidrage med relevante oplysninger.

»Da det ikke kan udelukkes at nuværende eller tidligere soldater ligger inde med videoer, viden eller andet relevant om indsatsen i Irak, har forsvaret, som det ligeledes blev gjort tilbage i oktober 2010, valgt at genoprette en hotline, hvor man anonymt kan henvende sig«, siger forsvarschef Peter Bartram.

Samtidig vælger forsvarskommandoen i dag at fremægge »alle relevante direktiver omkring operationen«. Dokumenterne kan læses på forsvarets hjemmeside.

LINKSe de relevante direktiver(eksternt link)

»Forsvaret har ikke noget at skjule og er kun interesseret i at alle relevante oplysninger kommer for en dag. Jeg ligeledes besluttet at fremlægge alle relevante direktiver omkring operationen, således at sagen kan diskuteres så oplyst som muligt«, siger forsvarschefen.

Kenneth Lund

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her