Regeringen vil gøre det væsentlig dyrere at blive skilt. Fremover skal det koste 900 kroner for ægtepar at gå fra hinanden, erfarer Politiken.

Det er en stigning på 400 kroner i forhold til i dag. Fra begge sider af Folketinget møder gebyrstigningerne forargelse. Besværlige skilsmissesager koster mere Regeringens økonomiudvalg skal i dag behandle forslaget fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der længe har arbejdet på en samlet løsning for landets statsforvaltninger. Løsningen indebærer blandt meget andet ændringer for registrerede partnere og ægtepar, der ønsker at gå fra hinanden. I dag er det gratis at blive separeret, mens det koster 500 kr. at blive skilt, hvilket kan ske efter et halvt års separation. Nu lægger regeringen op til, at par kan blive skilt uden forudgående separationsperiode. Men hvis parret ønsker først at blive separeret, vil det koste 900 kr. Herefter vil det igen koste 900 kr., hvis parret efterfølgende ønsker skilsmisse. Samtidig lægges der op til et gebyr på 1.000 kr. i forbindelse med besværlige skilsmissesager, hvor der via mundtlig forhandling skal fastsættes særlige vilkår, f.eks. hustrubidrag. Skilsmissegebyrerne ventes samlet set at give en ekstraindtægt til statskassen på omtrent 20 mio. kr. V-skatteordfører: Det er sørgeligt Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, kalder det »sørgeligt, at ikke engang folk, der er i problemer og skal skilles, kan se sig fri for at blive ramt af den her regerings klamme hånd, når det handler om at få krævet flere penge op af danskernes lommer«. Samtidig undrer han sig over, at det fremover skal koste dobbelt, hvis et ægtepar først vil lade sig separere, før de tager endelig stilling til skilsmisse. »Der er en grund til, at vi har bestemmelser om separation, for der er jo heldigvis nogle, der efter at have været separeret finder ud af, at det er en god ide at blive sammen. Ud fra et familiemæssigt perspektiv virker det besynderligt«, siger han. Også fra Enhedslisten er socialordfører Finn Sørensen fortørnet. »Jeg synes simpelthen, at det er urimeligt og for lavt at beskatte sådan nogle ting, når folk har det svært nok i forvejen i den situation«, siger han. Plaget af elendig økonomi Det har ikke været muligt at få Margrethe Vestagers kommentar til planen, der har været længe undervejs i centraladministrationen. Statsforvaltningerne har i en årrække været præget af elendig økonomi og for lange sagsbehandlingstider. I marts nedsatte regeringen et udvalg, som blev pålagt inden sommerferien at finde effektiviseringer på statsforvaltningernes drift på 90 mio. kr. frem til 2015 set i forhold til budgettet i 2011. Arbejdsgruppen har bl.a. undersøgt mulighederne for at skrue på gebyrerne og omlægge opgaverne i statsforvaltningerne, der er placeret i en række provinsbyer rundt om i landet. Ofte i Udkantsdanmark, hvor borgmestre er bekymrede for, at der nedlægges arbejdspladser. Planen er ikke færdigbehandlet Processen er tidligere blevet udsat for kritik fra de ansatte i statsforvaltningerne for at være ekstremt lukket. End ikke statsforvaltningernes fem direktører har været med ved arbejdsgruppens mødebord, der har haft en embedsmand fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for bordenden. Den endelige plan er ikke helt færdigforhandlet i regeringstoppen, men økonomiudvalget skal altså i dag forhandle den. Så der er stadig mulighed for, at der kan ske ændringer. Det er ikke sikkert, at planen færdigforhandles i dag. Går den igennem, skal en del af direktørerne for statsforvaltningerne begynde at se sig om efter nyt arbejde. Der lægges nemlig op til en enhedsforvaltning i stedet for de nuværende fem statsforvaltninger. Der er også en række sammenlægninger på vej, så afdelinger bliver slået sammen. Dog er hensigten, at borgernære sager fortsat skal kunne behandles i alle regioner, erfarer Politiken.
Alle ministerier skal spare En anden del af planen handler om at spare et klageled på såvel arbejdsmarkedsområdet som det sociale område. Som led i den spareplan, som S-R-SF-regeringen besluttede at videreføre fra VK-regeringens tid, er alle ministerier pålagt at spare på driften. Indenrigs- og Økonomiministeriet har hidtil skilt sig ud ved slet ikke at fyre medarbejdere. Men Økonomi- og Indenrigsministeriet er i 2012 og 2013 pålagt at spare hhv. 13,6 og 26,1 mio. kr. på budgettet.