Ved at true med at nedlægge veto mod EU's budget har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sat sin egen prestige som statsminister ind på at sikre Danmark en rabat på én milliard kroner.
Om det er klogt at melde så hårdt ud, vil tiden vise, siger Venstre formand Lars Løkke Rasmussen, der selv har været statsminister i en periode, hvor Danmark har kæmpet for at få rabatten igennem i EU.



























