Sidste år hjemsendte Norge 52 kriminelle udlændinge i stedet for at lade dem afsone i norske fængsler. I samme periode hjemsendte Danmark to kriminelle fanger til afsoning i hjemlandet.
Det tal kommer justitsminister Morten Bødskov (S) formentlig til at høre flere gange i dag og i morgen, hvor han forhandler om en ny flerårig aftale om Kriminalforsorgen med Enhedslisten og de borgerlige partier.




























