Socialminister Karen Hækkerup (S) kalder det nedslående, at Esbjerg Kommune har begået fejl i 77 af 100 sager om udsatte børn, som Ankestyrelsen har undersøgt.
»Det er nedslående, at der er så mange graverende fejl, og jeg er meget glad for, at Esbjerg Kommune nu tager konsekvensen og sørger for, at alle deres sager nu bliver kigget igennem«, siger hun til DR Nyheder.



























