Den borgerlige fløj i Fredericias byråd, Dansk Folkeparti, de konservative samt Venstres ene byrådsmedlem ud af fem, Pernelle Jensen, der støtter den sygemeldte borgmester Thomas Banke (V), opfordrer nu borgmesteren til at komme tilbage på sin post.
Bankes borgmesterpost har været til voldsom diskussion siden samtlige partier i byrådet i december udtrykte mistillid til den unge venstrepolitiker, fordi han har brugt kommunens kreditkort til private indkøb.




























