Socialdemokraterne glæder sig over, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har meldt ud, at partiet vil med i den kommende kontanthjælpsreform og ikke stiller krav om, at reformen skal give besparelser for tre milliarder kroner.
»Det glæder mig, at Lars Løkke hopper ud af hængekøjen og dermed erkender, at de seks forslag, de kom med, på ingen måde kunne finde tre milliarder«, siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S).




























