Talte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om efterlønsreform eller førtidspensionsreform, da hun for nylig i schweiziske Davos brystede sig af de mange reformer i Danmark og nævnte early retirement.
Venstre-folkene Peter Christensen og Claus Hjort Frederiksen er sikre på, at hun talte om efterlønsreformen, og i dagens spørgetime i Folketinget gik de derfor ind i en diskussion med statsminister Helle Thorning-Schmidt om særligt de to ord, som Thorning-Schmidt havde brugt under mødet i World Economic Forum.




























