Konservativt møgvalg væltede ikke VK

Alliance. Pia Kjærsgaard mener at Konservative skabte tvivl om den blå blok ved at indgå en alliance med Radikale Venstre under valget i 2011.
Alliance. Pia Kjærsgaard mener at Konservative skabte tvivl om den blå blok ved at indgå en alliance med Radikale Venstre under valget i 2011.
Lyt til artiklen

Dansk Folkepartis tidligere formand Pia Kjærgaard lagde ikke fingre imellem, da hun efter folketingsvalget i 2011 satte sig til tasterne og forfattede sin landsmødetale. I et hårdt angreb på de konservative, der netop havde oplevet et valg, hvor partiet blev omtrent halveret, gav Kjærsgaard direkte de konservative skylden for regeringsskiftet. »Den nedsmeltning kostede i al sin gribende enkelhed en blå valgsejr og Lars Løkke Rasmussen statsministerposten«, lød det fra Pia Kjærsgaard. Men Dansk Folkeparti burde måske i højere grad bebrejde sig selv regeringsskiftet. Hvor de konservative vælgere primært valgte at flygte til andre borgerlige partier, var det nemlig særligt Venstre og Dansk Folkeparti, der måtte se deres vælgere smutte over til rød blok. Det viser en ny omfattende vælgerundersøgelse af folketingsvalget i september 2011, hvor knap 7.600 vælgere har deltaget.

LÆS OGSÅ Kjærsgaard stor-håner den konservative nedsmeltning

Større vælgertab i DF
»Påstanden om, at det skulle være de konservatives skyld, at regeringsmagten skiftede, ser ud til ikke at holde«, lyder konklusionen fra en af forskerne bag undersøgelsen, lektor på Aarhus Universitet Rune Stubager, der uddyber:

»Antallet af vælgere, som de konservative afleverede til partier i den røde blok ved 2011-valget i forhold til 2007-valget, svarer til 1 procent af samtlige vælgere. Dansk Folkeparti tabte, hvad der svarer til 1,7 procent«.

Han tilføjer, at det ikke ændrer noget på den sag, hvis man medregner, hvor mange vælgere de to partier omvendt ’stjal’ fra partierne R, S, SF og EL.

»Hvis vi ser på de konservative, hentede de 0,2 procent fra de røde, hvilket giver et nettotab for de konservative til røde partier på 0,8 procent«, forklarer Stubager og tilføjer om Dansk Folkeparti:

»Til sammenligning hentede Dansk Folkeparti 0,5 procent, så det er altså samlet set et nettotab for Dansk Folkeparti på 1,2 procent. Så Dansk Folkeparti ligger stadig forrest«.

Pia K. fastholder
Valgundersøgelsen får dog ikke den tidligere DF-formand til at trække sin udtalelse fra årsmødet tilbage. Hun mener, at de konservative gav blå bloks troværdighed »et stort skud for boven«.

»Jeg fastholder 100 procent. De bragte så stor tvivl om blå blok«, siger Pia Kjærsgaard.

Det var den konservative partiformands møde og håndtryk med den radikale leder, Margrethe Vestager, der var anledning til det dårlige klima hos de borgerlige, lyder det fra Pia Kjærsgaard.

»Jeg tror, at det betyder meget, at man er fuldstændig entydig i sin opbakning. Det synes jeg, der blev skabt tvivl om, i forhold til Lars Barfoed og Margrethe Vestager«, siger Pia Kjærsgaard.

Pia K: En stemme på K er en stemme på rød blok De fleste af de stemmer, som de konservative mistede ved valget, gik til partier på samme side af midten. Partiet afgav 3,5 procent til Venstre og 1,2 til Liberal Alliance. Pia Kjærsgaard, størstedelen af de konservatives stemmer gik til Venstre og LA? »Men jeg tror stadigvæk på, at det var tvivlen omkring blå blok, som de konservative stod for. Det tror jeg virkelig. Der udviklede sig, jeg vil ikke sige et skænderi, men dog en enorm irritation. Det vil jeg slet ikke lægge skjul på«. »Sludder og vrøvl« De konservatives formand hæfter sig dog ved tallene i undersøgelsen og har derfor ikke meget tilovers for kritikken fra Pia Kjærsgaard. »Det er jo det rene sludder og vrøvl. Så skulle det jo være os, der mistede stemmer til de røde, men det var jo Dansk Folkeparti. Så det hænger overhovedet ikke sammen, det, hun siger«, siger Lars Barfoed. Han forsøger ikke at skjule, at de konservative mistede vælgere, men han »afviser blankt«, at partiet skulle have skadet valgchancerne for de andre partier i blå blok. Samtidig afviser han, at undersøgelsen giver partiet en tiltrængt oprejsning. »Vi har ikke behov for nogen oprejsning. Bortset fra en udtalelse fra Pia Kjærsgaard er der ikke nogen, der har beskyldt os for at være årsag til, at regeringsmagten skiftede«, siger Lars Barfoed. Socialdemokratisk sejr

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her