En ting er, at Danske Regioner har forhandlet et ny toårigt overenskomstforlig på plads for blandt andet sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, lægesekretærer, portører og socialrådgivere. En anden ting er, om lønmodtagerne siger ja tak.
Men gør de ikke det, vil det være en ren tabersag. Det siger professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.




























