Regeringens storstilede vækstplan kommer til at skade miljøet. Ifølge beregninger fra Klima- og Energiministeriet vil Vækstplan DK, hvis den bliver vedtaget, øge CO2-udledningen med 0,4 millioner ton i 2020. LÆS OGSÅS-profil tordner mod vækstplan: »Jeg har meget, meget svært ved at genkende mit parti«
Skærer i afgifterne Miljøbelastningen skyldes primært, at virksomhederne slipper for over 10 milliarder kroner i energiafgifter frem mod 2020. Et »seriøst svigt« over for den grønne omstilling, regeringen selv har forpligtet sig til, mener den grønne tænketank Concito, som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har været med til at stifte. »At gøre CO2-afgifterne lavere er det mest åndssvage, man næsten kan forestille sig. Man belønner de virksomheder, som har gjort mindst for at begrænse deres CO2-udledning, og straffer dem, der har investeret i at være så energieffektive som muligt. De få grønne aftryk i planen er hamrende slappe og uambitiøse«, siger direktør Thomas Færgeman. LÆS OGSÅVilhelmsen forsvarer lavere selskabsskat og kontanthjælp Ud over lavere energiafgifter hæfter Concito sig ved, at regeringen aflyser en planlagt afgift på lastbilstransport ligesom nordsøoliefirmaer slipper for yderligere beskatning frem til 2043. Både Concito og miljøorganisationen Det Økologiske Råd ærgrer sig desuden over, at den genindførte boligjobordning ikke målrettes energirenovering. Som ordningen er indrettet, får man samme store fradrag for at installere et energislugende boblebad som for at isolere sit loftsrum.
Afkald på fremtiden Professor Katherine Richardson, der var formand for den tidligere regerings klimakommission, kalder planens miljøbelastning for »drønhamrende ærgerlig«.

»Det er ærgerligt, at man føler sig nødt til at give afkald på noget, som bliver et konkurrenceparameter i fremtiden, nemlig at spare på energien og bruge de rigtige energikilder. Ved at sænke energiafgifter bliver virksomhederne mindre omhyggelige med energibesparelser«, siger Katherine Richardson. Det Økologiske Råd anerkender, at der er energibesparende initiativer i planen som øget energirenovering af private og offentlige bygninger, men ærgrer sig over, at man lemper energiafgifter. »Man kunne have fundet den beskæftigelse andre steder uden at skade miljøet«, siger sekretariatsleder Christian Ege. C02-målsætning står fast Klima- og energiminister Martin Lidegaard påpeger, at vækstpakken indeholder initiativer, som kan trække i en grøn retning, eksempelvis at boligejere kan blive rådgivet om energirenovering, at statslige bygninger skal energirenoveres for 50 millioner om året, og at flere huse får fjernaflæste elmålere. »Der er en række grønne initiativer. Men der er også det modsatte, det bliver jeg nødt til at sige ligeud. Når man sænker energiafgifterne, bliver energiforbruget øget marginalt. Men det bliver samlet op, når vi fremlægger vores klimaplan i løbet af foråret«, siger Martin Lidegaard.
LÆS OGSÅDet er bestemt en fristende idé at vælte regeringen 0,4 millioner ton CO2 svarer til under 1 procent af udledningen i 2020, og klimaministeren regner med, at vækstplanen også vil have en positiv effekt, hvorfor tallet kan blive mindre end 0,4 ton. Martin Lidegaard forsikrer, at regeringens målsætning om at sænke CO2-udledningen med 40 procent i 2020 står helt fast. Venstre roser regeringens udspil, som skal skabe 150.000 private job frem mod 2020, mens Enhedslisten skoser planens grønne og sociale profil. »Det er en helt forfærdelig plan set med klima- og miljøbriller. En gennemført sort aftale, der vil føre til mere energiforbrug og CO2-udledning«, siger gruppeformand Per Clausen.