»Der er ingen tvivl om, at det er arbejdsgivernes synspunkter, der er kørt igennem«.
Professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitets institut for statskundskab ser de danske lærere som den slagne part efter den skolekonflikt, regeringen nu vil gribe ind over for.
»Regeringsindgrebet ligger tæt op af de synspunkter, Kommunernes Landsforening (KL) har haft. Der er ikke på nogen punkter taget hensyn til Danmarks Lærerforenings synspunkter«, siger arbejdsmarkedsforskeren.
LÆS OGSÅ Utilfredse lærere samler sig til demonstrationer mod indgreb
Et af de stridspunkter, der har udløst konflikten, er spørgsmålet om lærernes arbejdstid og hvordan de tilrettelægger den.
»Det har været enten-eller og der har man valgt KL's position«, konkluderer Flemming Ibsen.
'Klar politisk dagsorden'
Lærerne har kæmpet mod KL's krav til arbejdstiden.
»Det er historisk. De seneste 20-30 år har de offentlige arbejdsgivere forsøgt at ændre det her. Denne gang har man tabt den magtkamp. De har satset på at presse regeringen - og det er ikke lykkedes«, siger han.
Regeringen sætter tal på 25 dages lockout»Der har været en klar politisk dagsorden om, at det her skulle gennemføres og at man har taget en kamp med Danmarks Lærerforening.«
Til gengæld får lærerne et lønløft, men det er ikke noget videre, vurderer han: »Man har fået lønforhøjelser, der efter min mening er det rene ingenting«.
Lærerne: Det hele var planlagt
Formanden for lærerforeningen, Anders Bondo Christensen, ser regeringsindgrebet som et resultat af et på forhånd aftalt spil.
»Det her er et planlagt forløb fra starten af. Det har været et grotesk forløb«, siger han og advarer om, at indgrebet er endnu et angreb på den danske model for løsning af konflikter på arbejdsmarkedet.
LÆS ARTIKEL
Vred Bondo fastholder: Det var aftalt spilDet er ikke en opfattelse, den aalborgensiske professor deler.
»Det tror jeg ikke rigtigt på. Sådan er det med de her konflikter«, finder Flemming Ibsen.
Indgrebsforslag har været klar
Han ser dog dog regeringsindgrebet som noget, der har været forberedt i god tid.
»Lovindgrebet har været forberedt i lang tid. Det er ikke noget, man laver på en formiddag. Det har ligget i skuffen længe«, forklarer han og afviser Bondos kritik af, at forslaget tilsyneladende stammer fra Moderniseringsstyrelsen, som har været en af lærernes modparter under de kuldsejlede overenskomstforhandlinger, der endte med KL's lockout.
»Der skulle være nogen, der lavede det«, konstaterer han.
Ingen sympatiaktioner
Til gengæld finder arbejdsmarkedsforskeren det iøjnefaldende, at lærerne ikke har fået støtte fra andre faglige organisationer, som ellers kunne have etableret sympatiaktioner.
LÆS OGSÅ Fakta: Her er hovedpunkterne i regeringens indgreb i lærerkonflikten
»Det er ikke sket. Man kan undre sig over, at Danmarks Lærerforening ikke har bedt om hjælp. De har stået alene. Derfor har konflikten fået det udfald, den har fået. Det kan handle om, at de andre forbund ikke sympatiserer så meget med de krav, Lærerforeningen har kæmpet for«, mener han.
fortsæt med at læse
