»Det er ikke et regeringsindgreb. Det er et regeringsovergreb«.
De karske ord kommer fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der ser regeringens stop for skolekonflikten som et bevis for, at hele forløbet har været aftalt på forhånd.
»Det forløb, vi har været igennem, har været et, hvor facit var givet på forhånd. Det dokumenterer det her dokument til fulde«, siger han med henvisning til det indgreb, som regeringen har præsenteret.
LÆS OGSÅ Utilfredse lærere samler sig til demonstrationer mod indgreb
»Vi ved, at det her papir er lavet i moderniseringsstyrelsen. Det er en helt grotesk situation: At lovforslaget er udarbejdet af vor modpart i forhandlingerne«, siger Anders Bondo Christensen.
»Det her er et planlagt forløb fra starten af. Det har været et grotesk forløb«, tilføjer han.
Skjulte papirer spøger
Lærerformanden illustrerer det med den særegne manøvre, hvor en papirer fra en arbejdsgruppe i Finansministeriet omhyggeligt er behandlet, så myndigheden undgår, at der kan gives aktindsigt til offentligheden i den.
LÆS ARTIKEL
Folketingets Ombudsmand lufter mistanke om aftalt spil i lærerkonfliktDen fremgangsmåde kan komme til at svække den danske model på arbejdsmarkedet yderligere, advarer lærerformanden.
»Hvorfor har man helt ensidigt tilgodeset arbejdsgivernes krav?«, lyder hans spørgsmål til regeringen, som nu vil pålægge lærerne at vende tilbage til de klasseværelser, de blev lockoutet fra i begyndelsen af måneden.
Thorning: Intet planlagt forløb
Statsministeren har tidligere i dag afvist, at der ligger en skjult aftale bag indgrebet.
»Det har ikke været et planlagt forløb. Vi så, at eleverne ikke kunne komme til afgangsprøve, og at der ingen tegn var på, at parterne kom tilbage til forhandlingsbordet. Derfor var det vores vurdering, at nu skulle der gribes ind. Konflikten har varet længe, og 800.000 børn og unge har været ramt«, lød Helle Thorning-Schmidts (S) begrundelse for indgrebet.
LÆS MERE
Fakta: Her er hovedpunkterne i regeringens indgreb i lærerkonfliktenAnders Bondo Christensen kritiserer regeringen for at tage nogle af de kompromisforslag, lærerne er kommet med under forhandlngerne med KL og ladet dem danne grundlag for indgrebet: »Viljen til forhandling er blevet misbrugt af regeringen«.
Timetælleri kan give konflikter
Blandt de elementer, han er utilfredse med, er de nye arbejdstidsregler, som er på vej. Ifølge lærerformanden skal den enkelte lærer og skolelederen nu månedligt indberette tidsforbruget - og det kan komme til at blive en administrativ byrde, forudser lærerformanden.
»Det vil give en optællingskultur. Vi kommer til at bruge en masse tid på det«, siger han.
Heldagsskole-reform kan blive ramt af utilfredshed
KL's og regeringens fremfærd kan ifølge Bondo Christensen komme til at belaste samarbejdet i folkeskolen længe.
»Vi får en kæmpe udfordring med at få det her til at fungere igen«, siger han.
Regeringen har lagt op til, at folkeskolen skal omdannes til en heldagsskole. Men den behandling, lærerne har været udsat for, kan gøre det vanskeligt at opfylde regeringens ønsker, lyder hans vurdering.
SKRIV Hvad mener du om regeringens konfliktindgreb?
Han begrunder det med udenlandske erfaringer. De viser, at det for at have en gavnlig effekt skal ske i meget tæt samarbejde med lærerne - de lærere, der ifølge fagforeningsformanden i dag er særdeles skuffede og føler sig tromlet af KL og Helle Thorning-Schmidt-regeringen.
»Forudsætningen for at det lykkes er, at det sker i tæt samarbejde med lærerne. Det her forløb er bekymrende i forhold til at implementere den reform«, siger han.
fortsæt med at læse
