0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Heldagsskole er et overgreb på børn

Heldagsskolen er så gennemgribende en ændring, at den fortjener folkeafstemning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Bubandt (arkiv)
Foto: Martin Bubandt (arkiv)

Fri. »Heldagsskolen vil berøve især de større børn retten til fritid, som de selv og deres forældre tilrettelægger, og gøre deres opfattelse af skolen som et fængsel større end i forvejen«, skriver Jakob Stegelmann.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forslaget om at tvinge børn til at opholde sig på deres skole en fuld arbejdsdag er nok det mest rædselsfulde blandt de mange nævenyttige folkeskolereformer, skiftende regeringer, i afmagt over børnenes manglende viden og kunnen, har indført.

Heldagsskolen vil berøve især de større børn retten til fritid, som de selv og deres forældre tilrettelægger, og gøre deres opfattelse af skolen som et fængsel større end i forvejen.

En skoledag fra 8 til 13-14 stykker er rigeligt til at lære, hvad der skal læres, det kræver blot en aktiv lærerindsats og så få spildtimer som muligt – og resten af dagen er børnenes egen.

Op til 3. klasse, hvor de ikke selv kan gå hjem, henslæber de så tiden, indtil forældrenes arbejdsdag slutter, i forskellige former for pasningsordninger, som i dag er frivillige. Men fra 4. klasse begynder de at kunne forme deres fritid individuelt.

Nu er de store nok til at færdes i friheden alene. Nu tilhører de ikke længere det tilrettelagte fællesskab, men kan vælge, hvad de vil lave – med hvem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter