Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fri. »Heldagsskolen vil berøve især de større børn retten til fritid, som de selv og deres forældre tilrettelægger, og gøre deres opfattelse af skolen som et fængsel større end i forvejen«, skriver Jakob Stegelmann.
Foto: Martin Bubandt (arkiv)

Fri. »Heldagsskolen vil berøve især de større børn retten til fritid, som de selv og deres forældre tilrettelægger, og gøre deres opfattelse af skolen som et fængsel større end i forvejen«, skriver Jakob Stegelmann.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Heldagsskole er et overgreb på børn

Heldagsskolen er så gennemgribende en ændring, at den fortjener folkeafstemning.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forslaget om at tvinge børn til at opholde sig på deres skole en fuld arbejdsdag er nok det mest rædselsfulde blandt de mange nævenyttige folkeskolereformer, skiftende regeringer, i afmagt over børnenes manglende viden og kunnen, har indført.

Heldagsskolen vil berøve især de større børn retten til fritid, som de selv og deres forældre tilrettelægger, og gøre deres opfattelse af skolen som et fængsel større end i forvejen.

En skoledag fra 8 til 13-14 stykker er rigeligt til at lære, hvad der skal læres, det kræver blot en aktiv lærerindsats og så få spildtimer som muligt – og resten af dagen er børnenes egen.

Op til 3. klasse, hvor de ikke selv kan gå hjem, henslæber de så tiden, indtil forældrenes arbejdsdag slutter, i forskellige former for pasningsordninger, som i dag er frivillige. Men fra 4. klasse begynder de at kunne forme deres fritid individuelt.

Nu er de store nok til at færdes i friheden alene. Nu tilhører de ikke længere det tilrettelagte fællesskab, men kan vælge, hvad de vil lave – med hvem.

Heldagsskolen vil traumatisere en hel generation af børn, lige indtil man finder ud af, hvor skadelig den er, og genindfører den gamle struktur

Det frie menneske begynder at tage form, og det enkelte barn får fred fra fællesskabet i et par timer. Det er dens slags lykkelige stunder, der kan skabe lykkelige mennesker.

Uanset hvor mange velmente tilbud om aktiviteter på skolens område man opretter, kan det aldrig blive det samme som det frie valg – og retten til at være privat, hos sig selv eller kammeraterne, uden for pædagogernes rækkevidde.

Her kan der læses lektier i det tempo, man har lyst til, man kan lufte hund, lege i have og på legeplads, spille computerspil, man kan hænge ud i stalden og passe heste, gå i fodboldklub eller læse tegneserier og bøger. Man kan dyrke sin private lidenskab og finde sin identitet.

Man kan koble af og måske tilmed kede sig og fremelske den kreativitet, der er lige så vigtig for overlevelse i voksentilværelsen som skolelærdommen.

Man kan tillære sig netop de individuelle færdigheder, der aldrig kan blive et skoleanliggende, fordi de ikke er fælles. Klaverspil, karate, ridning, tegning. Fabelagtige ting, der styres af frivillighedens enorme motivationskraft.

Heldagsskolen vil være et regulært overgreb mod de børn, der skal leve med den – og de mange forældre, der indimellem tager fri for at bruge en hverdagseftermiddag med deres børn.

Den vil traumatisere en hel generation af børn, lige indtil man finder ud af, hvor skadelig den er, og genindfører den gamle struktur i den næste folkeskolereform, der med usvigelig sikkerhed kommer, ca. 2018.

Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre de politikere, der har udtænkt denne plan, og som ikke har spurgt alle os, der skal leve med den, til at tænke sig om og lade børnene bevare deres frie eftermiddage.

Og skulle det virkelig ske, at denne plan gennemføres, vil jeg opfordre alle forældre og børn til at lade hånt om skolens krav og gå ud i friheden, når de ikke kan holde skolen ud længere.

Under alle omstændigheder mener jeg, at heldagsskolen er så gennemgribende en ændring i vores tilværelse, at den bør sendes til folkeafstemning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden