Forslaget om at tvinge børn til at opholde sig på deres skole en fuld arbejdsdag er nok det mest rædselsfulde blandt de mange nævenyttige folkeskolereformer, skiftende regeringer, i afmagt over børnenes manglende viden og kunnen, har indført.
Heldagsskolen vil berøve især de større børn retten til fritid, som de selv og deres forældre tilrettelægger, og gøre deres opfattelse af skolen som et fængsel større end i forvejen.
En skoledag fra 8 til 13-14 stykker er rigeligt til at lære, hvad der skal læres, det kræver blot en aktiv lærerindsats og så få spildtimer som muligt – og resten af dagen er børnenes egen.
Op til 3. klasse, hvor de ikke selv kan gå hjem, henslæber de så tiden, indtil forældrenes arbejdsdag slutter, i forskellige former for pasningsordninger, som i dag er frivillige. Men fra 4. klasse begynder de at kunne forme deres fritid individuelt.
Nu er de store nok til at færdes i friheden alene. Nu tilhører de ikke længere det tilrettelagte fællesskab, men kan vælge, hvad de vil lave – med hvem.
Heldagsskolen vil traumatisere en hel generation af børn, lige indtil man finder ud af, hvor skadelig den er, og genindfører den gamle struktur
Jakob Stegelmann
Det frie menneske begynder at tage form, og det enkelte barn får fred fra fællesskabet i et par timer. Det er dens slags lykkelige stunder, der kan skabe lykkelige mennesker.
Uanset hvor mange velmente tilbud om aktiviteter på skolens område man opretter, kan det aldrig blive det samme som det frie valg – og retten til at være privat, hos sig selv eller kammeraterne, uden for pædagogernes rækkevidde.
Her kan der læses lektier i det tempo, man har lyst til, man kan lufte hund, lege i have og på legeplads, spille computerspil, man kan hænge ud i stalden og passe heste, gå i fodboldklub eller læse tegneserier og bøger. Man kan dyrke sin private lidenskab og finde sin identitet.
Man kan koble af og måske tilmed kede sig og fremelske den kreativitet, der er lige så vigtig for overlevelse i voksentilværelsen som skolelærdommen.
Man kan tillære sig netop de individuelle færdigheder, der aldrig kan blive et skoleanliggende, fordi de ikke er fælles. Klaverspil, karate, ridning, tegning. Fabelagtige ting, der styres af frivillighedens enorme motivationskraft.
Heldagsskolen vil være et regulært overgreb mod de børn, der skal leve med den – og de mange forældre, der indimellem tager fri for at bruge en hverdagseftermiddag med deres børn.
Den vil traumatisere en hel generation af børn, lige indtil man finder ud af, hvor skadelig den er, og genindfører den gamle struktur i den næste folkeskolereform, der med usvigelig sikkerhed kommer, ca. 2018.
Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre de politikere, der har udtænkt denne plan, og som ikke har spurgt alle os, der skal leve med den, til at tænke sig om og lade børnene bevare deres frie eftermiddage.
Og skulle det virkelig ske, at denne plan gennemføres, vil jeg opfordre alle forældre og børn til at lade hånt om skolens krav og gå ud i friheden, når de ikke kan holde skolen ud længere.
Under alle omstændigheder mener jeg, at heldagsskolen er så gennemgribende en ændring i vores tilværelse, at den bør sendes til folkeafstemning.
Skriv kommentar