Det har været en uafbrudt nedtur i meningsmålingerne for Annette Vilhelmsen, siden hun i efteråret vandt kampen om formandsposten i SF. Og nu kan der føjes endnu en dårlig måling til den efterhånden store samling.
I vælgernes øjne er Vilhelmsen den mindst egnede partileder til at bestride posten som leder af en regering, viser en måling, Gallup har lavet for Berlingske.




























