Flygtninge og familiesammenførte får nemmere ved at få permanent opholdstilladelse i Danmark eller dansk statsborgerskab.
Det er resultatet af den redningsplan til landets udfaldstruede dagpengemodtagere, som regeringen og Enhedslisten i går blev enige om.
LÆS OGSÅ Regeringen og Enhedslisten er enige om dagpengeaftale
Ganske vist hentes næsten af tredjedel af aftalens små to milliarder kroner på besparelser i danskundervisningen til voksne udlændinge. Men samtidig udvides uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet fra tre til fem år, så indvandrere får to år ekstra til at lære dansk.
Dermed vil de alt andet lige være bedre rustet til at bestå de danskprøver, der er forudsætningen for permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab. Ændringen sker efter krav fra Enhedslisten.
»Vi er rigtig glad for, at det er lykkedes«, siger partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
»Vi har i årevis kæmpet for at udvide retten til danskundervisning for flygtninge og familiesammenførte til fem år, fordi mange af dem har problemer med at nå et højt nok niveau på de tre år, de har i dag. Det her vil sandsynligvis betyde, at flere er i stand til at leve op til de krav, der bliver stillet for at kunne få permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab«, fortsætter hun.
»Positivt med længere løbebane«
I Uddannelsesforbundet, der organiserer landets sprogskoler, som udbyder danskkurserne, deler man glæden:
»Det er rigtigt, rigtigt positivt. Vi har i flere år arbejdet for at slippe af med tre-årsgrænsen, for den gør det svært for nogle at tage en danskuddannelse, som har betydning for deres fremtidige muligheder for at blive i Danmark og deltage i demokratiet«, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, til politiken.dk.
Dansk Flygtningehjælp er også »meget positiv« over for den udvidede uddannelsesret.
»Når man kommer som flygtning, har man rigtig mange ting med i bagagen, som skal håndteres, samtidig med at man skal lære dansk. Mange lider af traumer, som oftest gør, at de blokerer for indlæring. Derfor er det positivt, at de nu får en lidt længere løbebane til at lære dansk, så de kan opnå deres rettigheder«, siger Anette Christoffersen, integrationschef i Dansk Flygtningehjælp.
FAKTA Sådan bliver dagpengeløsningen
Det koster statskassen 32 millioner kroner årligt at udvide uddannelsesretten. Til gengæld spares der 584 millioner kroner de næste tre år på den samlede danskundervisning til udlændige.
Pengene hentes ved at erstatte den ordinære danskuddannelse med et introkursus til udlændige, der kommer til landet for at studere og arbejde, så de kan begå sig på arbejdspladsen.
Hvis de ønsker at blive i landet i en længere periode, kan de efterfølgende tage en tre-årig ordinær danskuddannelse.
Dansk Flygtningehjælp kritiserer det nye introkursus for at være »en skrabet model«, og Uddannelsesforbundet kalder det »et ringere tilbud end det nuværende«.
»Vi synes stadig, det er uanstændigt, at man skærer på en udsat gruppe for at redde en anden udsat gruppe«, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
fortsæt med at læse
