En hel 8. klasse så deres snit til på grundlovsdagen at konfrontere undervisningsministeren med spørgsmål omkring regeringens folkeskolereform.
Christine Antorini var just blevet færdig med sin grundlovstale på en græsplæne i Ørstedparken i København til tonerne af glade jazzmusik, da en flok skoleelever fra Jylland omringede ministeren og afkrævede hende kontante svar og forklaringer på skolereformens konsekvenser for deres liv.





























