Det er helt i orden, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) brugte sit gode forhold til den amerikanske præsident George W. Bush til at øge sine chancer for at få jobbet som generalsekretær i Nato.
Det mener udlandskommentator og kommende direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, Michael Ehrenreich, efter Politiken mandag kan citere en tidligere topembedsmand for, at Fogh bad Bush om hjælp på et møde i 2008.




























