Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) vil stramme kravene til finanssektoren for at forhindre en gentagelse af de alvorlige problemer, som ramte adskillige banker under finanskrisen.
»Jeg er af den overbevisning, at man oven på finanskrisen skal sørge for at polstre bankerne så effektivt, at de ikke ryger ud i nye vanskeligheder, når der igen opstår rystelser på finansmarkederne«, siger han til Børsen.




























