Det sidste ord over forhandlingsbordet er ikke sagt i sildestriden, hvis det står til Færøernes regeringsleder.
I dag trådte EU's sanktioner mod Færøerne i kraft, men Færøernes lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen, håber fortsat på, at en forhandlingsløsning kan gøre en ende på den boykot, der kan få store økonomiske konsekvenser for Færøerne.




























