Medarbejderne i Finansministeriet havde pænt fået besked på at holde sig væk fra Rentekammersalen.
Deres chef, Bjarne Corydon (S), stod ellers her for første gang og fortalte om, hvordan de faktiske forhold i det danske husholdningsbudget bliver næste år.
Baggrunden for denne opfordring til embedsmændene skyldtes, at ministeriet ikke ville gentage scenerne fra et par år siden. Dengang, midt i en økonomisk krise, stod en synligt svedende Claus Hjort Frederiksen i et propfyldt lokale og skulle berolige danskerne om, at der var styr på situationen.
I går var der kommet frisk luft i lokalet.
Det ændrer dog ikke på billedet af en finanslov, som er lettere kedelig eller med regeringens ord ansvarlig. Ligeså var Bjarne Corydons sceneshow ved fremlæggelsen udramatisk eller med regeringens ord tryghedsskabende.
Regeringen har lavet en finanslov, hvor der er 2 milliarder kroner at forhandle om ud af et budget på omkring 700 milliarder kroner.
En milliard til drift, såsom grøn omstilling og social ulighed. En milliard til anlæg, såsom broer og motorveje. Begge milliarder er friske nye penge.
Regeringen forsøgte i går at lancere en række rød-grønne initiativer, der skal få finansloven til at se indbydende ud for Enhedslisten.
LÆS OGSÅ Annette Vilhelmsen får 280 millioner til udsatte børn
Men spørgsmålet er, om det er nok for den kritiske liste, som skal indordne sig under den nye stramme budgetlov, som blev vedtaget for et par måneder siden mellem regeringen og de borgerlige partier, og som begrænser manøvremulighederne for støttepartiet. Og det kan skabe gnister mellem regeringen og Enhedslisten i de næste måneder.
Regeringens reserver
Præsentationen af regeringens forslag til finanslov er en stor mediebegivenhed, hvor regeringen forsøger at sælge et par nye initiativer – og ikke mindst gensælge gamle kendinge.
Sådan var det også i går.
Men det er anderledes i år, eftersom budgetloven træder i kraft.
Kort sagt betyder den, at regeringen har valgt at binde sig selv til en strikt udvikling i de offentlige budgetter over en fireårig periode. Og det gør det sværere pludselig at opruste med en hær af sosu-assistenter, hvis Enhedslisten måtte foreslå dette.
LÆS MERE Enhedslisten: Finanslov med os bliver meget svært
Budgetloven medfører, at den ramme, som der er lagt op til på finansloven, stort set ikke kan flyttes en millimeter. Det er simpelthen puljen, som Enhedslisten må forholde sig til, som de andre partier i Folketinget har designet. Hverken mere eller mindre.
I det lys er det relevant at nærlæse finansloven endnu mere end normalt.
Som enhver anden lov er finansloven inddelt i paragraffer. Eksempelvis er dronningen paragraf 1 og Finansministeriet paragraf 7.
Den mest interessante paragraf er ofte paragraf 35, som omhandler de reserver, regeringen har indlagt til uforudsete begivenheder. Og her står og blinker (under paragraf 35.11.01) en ekstra milliard til »ekstraordinære merudgifter«. Det tal blev forbigået med tavshed i går.
Corydon har ingen interesse i at denne ’hemmelige milliard’ kroner kommer i mediernes søgelys.
I hvert fald er det rarest for finansministeren at have en milliard kroner i baglommen, der kan bruges hen over året til alle hånde problemer, der måtte opstå. Eller til initiativer som det vil være politisk behændigt at fremsætte.
I går var der ingen, som talte om denne ’hemmelige milliard’. Men det er muligt, at Enhedslisten vil bringe den ind i forhandlingslokalet. Ikke mindst fordi den allerede er indregnet i budgetloven.
Således kan Enhedslisten spise lidt af bemeldte milliard, uden at regeringen kommer i karambolage med de begrænsninger, som Corydon og co. har påført sig selv i den økonomiske politik. Det kunne være et modtræk for Enhedslisten over for en budgetlov, de ikke bryder sig om.
Med dette bagtæppe vil regeringen de næste måneder forsøge at finde et flertal.
De næste uger vil gå med en rituel stammedans fra oppositionen, der kommer med sit finanslovsforslag. Meget peger på, at en uhellig alliance mellem Enhedslisten og Venstre kan opstå.
For regeringen præsenterede i går også et nyt skøn for væksten i Danmark. Og for fjerde gang måtte regeringen nedjustere væksten til sølle 0,2 procent. Begge partier har derfor en interesse i at vise handlekraft og påpege, at økonomien kræver mere handling, end regeringen ønsker.
På den måde kan Enhedslisten og Venstre presse regeringen, dog med hver sine midler, henholdsvis offentlige investeringer og skattelettelser.
I toppen af regeringen er analysen imidlertid, at man må slå koldt vand i blodet, da der først kan deles gaver ud, når man kommer tættere på et valg. Lige nu skal økonomien konsolideres og gøres klar til fremgang i 2014, hvor regeringen regner med en pæn vækst på 1,6 procent.
Til trods for de aktuelt nedslående væksttal er der andre kurver, der går regeringens vej. Det gælder den positive udvikling i boligpriser og forbrugertillid, som ofte er et forvarsel om, hvilken vej økonomien vil gå.
Især forbrugertilliden kan være en indikator på, om danskerne tror på fremtid. Og det er der historisk evidens for, at høj forbrugertillid er godt for en regerings genvalg, snarere end om de store økonomiske nøgletal er flotte, som det påvises i valgforskningsbogen ’Krisevalg’.
Det politiske efterår vil være præget af finansloven. Alt peger på, at Enhedslisten kommer til at indgå en finanslovsaftale med regeringen.
Derfor samler den største spænding sig om, hvor meget Corydon må betale – og om den ’hemmelige milliard’ kommer på bordet.
fortsæt med at læse
