Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen er sikker på, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, har ansvaret for giftangrebet 21. august i Damaskus, nu da USA's udenrigsminister John Kerry har fremlagt sine beviser for påstanden.
USA gentager ikke fejlen fra 2003, da den daværende amerikanske udenrigsminister Colin Powell i FN's Sikkerhedsråd fremlagde forkerte oplysninger om irakiske masseødelæggelsesvåben, mener han.




























