En stor del af de beviser, den amerikanske regering mener at have for, at Assad-regimet har anvendt kemiske våben mod sin befolkning i borgerkrigen i Syrien, stammer fra indberetninger fra sociale medier.
»Det er højst usædvanligt og utraditionelt, at bevisførelsen sker igennem sociale medier«, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der er leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.




























