Selv om de fem nordiske og USA er blevet enige om en fælles erklæring, der uden henvisning til FN kræver en ’stærk international reaktion’ over for lande, der bruger kemiske våben, har Norge og Sverige ikke forladt deres hidtidige krav om, at der skal et FN-mandat til for at de vil bakke op om et angreb mod Syrien.
Det oplyste statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun efter aftenens middag med Barack Obama og fire andre nordiske stats- og regeringschefer gav en kort pressebriefing på den danske ambassade i Stockholm.





























