Fakta: Her er hovedpunkterne i skoleforliget

Lyt til artiklen

Regeringen har lavet en aftale for folkeskoleområdet med Venstre og Dansk Folkeparti.

Aftalen er netop blevet offentliggjort. Her er hovedpunkterne:

De mindste elever fra børnehaveklassen til 3. klasse får 30 timer om ugen, de mellemste fra 4. til 7. klassetrin får 33 og de ældste fra 7. til 9. får 35 timer om ugen.
Lektiecafé bliver en del af skoledagen for alle elever. Det er et tilbud, hvor eleverne kan blive hjulpet på de områder, de har brug for. Hvis eleverne og deres forældre hellere vil have, at lektierne bliver lavet hjemme, kan eleverne lave noget andet i lektietiden. Det er obligatorisk, at eleverne er på skolen til lektiecafé.
Alle elever skal have mindst en lektions idræt om dagen. Det vil sige mindst tre kvarter. Det er ikke nødvendigvis egentlige idrætstimer, men kan også være en løbetur i løbet af dagen, boldspil eller i forbindelse med forskellige samarbejder med lokale idrætsforeninger.
Eleverne bliver ved med at få karakterer fra 8. klasse. De borgerlige ville gerne have haft karakterer fra 4. klasse. I stedet for karaktererne bliver der ændret på de såkaldte elevplaner,som ifølge forliget skal være mere målrettede. Elevplanen vil nu bliver revideret og et forslag med henblik på lovændring vil være klar nu til efteråret.
Engelsk fra 1. klasse i modsætning til 3. i dag. I 1. og 2. klasse skal eleverne have én times engelsk om ugen.
Fransk eller tysk fra 5. klasse i stedet for 7. I 8. og 9. klasse går eleverne ned fra fire lektioner i deres andet fremmedsprog til tre. Fra syvende klasse er der mulighed for at fritage elever for det andet fremmedsprog efter aftale mellem forældre og skole.
Mulighed for et tredje fremmedsprog. Som valgfag kan elver vælge et tredje fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse. Det kan være spansk, fransk, tysk eller hvad skolen nu engang udbyder af sprog.
Flere dansk- og matematiktimer. Fra 4. klasse og frem får eleverne en ekstra time dansk og en ekstra time matematik om ugen. Der afsættes samtidig penge til et treårligt forsøgsprojekt, der skal udvikle nye undervisningsmetoder i dansk og matematik.
Der oprettes et videnscenter for kulturarv, der ifølge forliget skal fremme børns forståelse af historie og kulturarv. Hvordan er ikke nærmere specificeret. Videnscenteret skal ligge i Jelling.
Talentklasser. Fra 7. klasse bliver der mulighed for at lave eliteklasser for elever med stort talent for idræt. Hvis skolerne søger om det, kan der også oprettes eliteklasser for elever med store musikalske talenter.
Alle lærere skal i 2020 være uddannede, så det svarer til linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Det gælder alle fag på alle klassetrin. Regeringen vil afsætte en milliard kroner fra 2014-2020 til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Med ændringerne i folkeskolen bliver lederne også nødt til at blive bedre uddannede. Det bliver der sat 60 millioner kroner af til fra 2013-2015.
Der nedsættes et nyt råd med navnet Råd for Børns Læring. Rådet skal afløse det nuværende skoleråd. I det nye råd skal der også være repræsentanter fra de institutioner, hvor børnene er, når de ikke er i skole. Det nye råd skal se på elevernes læring fra de er 0-16 år på tværs af de instituioner, de er i berøring med.
Øget samarbejde mellem lærere og andre faggrupper som eksempelvis pædagoger.
Folkeskolens afgangsprøve skal have større vægt, når elever skal optages på ungdomsuddannelser. Inden forliget faldt på plads var der tale om, at der skulle kræves en karakter på mindst 2 i dansk og matematik før eleverne kunne optages på en ungdomsuddannelse. Med det endelige forlig bliver der i stedet sat en analyse i gang, der skal belyse, hvad forskellige modeller vil få af betydning. I første gang indføres altså ikke karakterkravet.
Hvis de konservative siger ok til forliget, som de indtil videre ikke har været villige til, kan ændringerne indføres fra sommeren 2014. Ellers kan de først gennemføres efter næste valg.