Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fastslår, at den danske regering overholder de danske og internationale retsregler i sagen om tuneseren, som ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde planer om at dræbe Muhammed-tegneren Kurt Westergaard.
»Jeg forstår godt, at folk synes, det er mærkeligt at en person, som PET mistænker for mordplaner, kan gå frit omkring i Århus, men vi skal naturligvis følge dansk lov«, siger Anders Fogh Rasmussen.



























