Valgaftenen og -natten i København handler så langtfra kun om at fordele borgmester- og udvalgsposterne på rådhuset. Det er samtidig et forhandlingsspil om bestyrelsesposter uden for rådhuset med vederlag for i alt over to millioner kroner.
»Borgmesterposterne og de store pengeposter kommer på plads på valgnatten. Man handler frem og tilbage for at gøre folk tilfredse, og det gør man blandt andet ved at smide penge i hovedet på dem. Sådan var det også for fire år siden«, siger Enhedslistens gruppeformand, Rikke Lauritzen.
Bondam sprang fra venstrefløjen
Det københavnske kommunalvalg i 2009 huskes af mange for, at Klaus Bondam (R) sprang fra venstrefløjspartierne og over til Venstre og ærkefjenden Dansk Folkeparti for at sikre de radikale en borgmesterpost.
DOKUMENTATION
Så meget tjener borgmestrene på bestyrelserI kulisserne gav Det Radikale Venstre samtidig afkald på en række indflydelsesrige og lukrative poster i de kommunalt ejede selskaber. Derfor har de radikale i dag en borgmesterpost, men ingen repræsentanter i de store selskaber, heriblandt Metroselskabet, By & Havn og Amager Ressource Center – det tidligere Amagerforbrændingen.
Politiken har talt med fire af de centrale politikere i konstitueringsforhandlingerne 2009 for at genopføre spillet om magt, indflydelse – og penge.
Skraber sammen til en fuldtidsløn
I København er der, ud over overborgmesterposten, seks fagborgmesterposter i spil, og det kræver syv mandater at få en borgmesterbil.
Da stemmerne var talt op på højrefløjen i den lille valggruppe, havde Venstre opnået seks mandater, mens de konservative og Dansk Folkeparti hver havde fået fire.
Med 14 mandater så højrefløjen ud til at skulle fordele to borgmestre iblandt sig. Sådan skulle det ikke gå.
Bondam: Vi sad i en dårlig forhandlingsposition
På venstrefløjen i den store valggruppe stod det hurtigt klart, at Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten ville fordele fem borgmesterposter imellem sig, herunder overborgmesterposten til Frank Jensen (S).
Tilbage stod de radikale og Klaus Bondam med fem mandater i hånden, hvilke ikke var nok til at bevare den fagborgmesterpost, Bondam havde haft i fire år.
LÆS ARTIKEL
»Jeg kunne hurtigt se, at den anden borgmesterpost, som SF stod til, gjorde, at vi sad i en virkelig dårlig forhandlingssituation. Til gengæld var Frank Jensen gået til valg på at skabe så bred en konstituering som muligt, så derfor ville han gerne have os med i den store valggruppe. Jeg blev derfor tilbudt en række forskellige ting, som økonomisk landede meget godt i sammenligning med borgmesterposten«, siger Klaus Bondam i dag.
Venstrefløjen ville også gerne bevare de radikale i den store valggruppe, fordi de fem mandater havde betydning for omfanget af bestyrelsesposter, udvalgsposter og den rækkefølge, partierne valgte borgmesterposter i.
LÆS ARTIKLER FRA DAGEN EFTER VALGET I 2009
»Vi brugte over to timer på at finde en ny platform til Klaus Bondam, så han fik forskellige udvalgs- og bestyrelsesposter, så han også økonomisk kunne fortsætte som fuldtidspolitiker«, sagde Frank Jensen til Politiken to dage efter valget.
Strid mellem DF og de konservative
Ovre i den borgerlige lejr var de konservative og Dansk Folkeparti i mellemtiden kommet op at toppes over, hvem der skulle have den anden borgmesterpost i den lille valggruppe. Fire år forinden havde DF peget på den konservative Mogens Lønborg som borgmester.
Denne gang havde de to partier fået lige mange mandater, men eftersom DF havde fået 1.500 flere stemmer, kæmpede gruppeformand Carl Christian Ebbesen for, at DF skulle have borgmestertitlen nu.
LÆS ARTIKEL
»Jeg havde et møde under fire øjne med Carl Christian, hvor jeg tilbyder DF alle de øvrige gode poster, blandt andet By & Havn og Metroselskabet, mod at vi får borgmesterposten«, siger Mogens Lønborg om de to bestyrelsesposter, der hver giver et honorar på 125.000 kroner:
»Carl Christian foreslår, at vi kan lave en deling af borgmesterposten i to år. Men han ender med at sige okay til, at vi får borgmesterposten, og DF alle de andre poster. Jeg antager, at alt er slut og går op til Frank Jensen for at sige, vi er færdige med at forhandle om fem minutter. Da jeg kommer tilbage, har Bondam og Pia Allerslev (V) underskrevet en aftale«.
’Buketten’ skifter hænder
Carl Christian Ebbesen refererer omvendt, at han på intet tidspunkt sagde ja til, at K skulle have borgmesterposten. Da Lønborg gik op til venstrefløjen, opfattede Ebbesen det som et illoyalt forsøg på at score sig en borgmesterpost, og DF’eren frygtede, at hans parti og Venstre nu ville miste en masse indflydelse.
»Hvis Lønborg var lykkedes med sit projekt, så havde den store valggruppe taget både borgmesterposten og en række andre store poster. Så da de radikale retter henvendelse til Venstre om at indgå en konstitueringsaftale, kan vi opnå noget til gavn for alle parter. I DF kunne vi sikre, at de radikale ikke blev repræsenteret i de mange udvalg og bestyrelser, mens vi sikrede os indflydelse i alle syv stående udvalg, Metroselskabet, By & Havn, Lynetten og Amager Strandpark«, siger Ebbesen.
Klaus Bondam og de radikale forhandlere havde tidligere på aftenen lagt en føler ud til Venstre. Og da en borgmesterpost ikke kunne sikres med de røde, sagde Bondam nej til bestyrelser og ja til at blive borgmester på V’s og DF’s mandater.
LÆS ARTIKEL
»Jeg kunne se, at det personligt ville være spændende med bestyrelsesposterne og give mig muligheden for at få ny indsigt i en række ting. Men på det tidspunkt vidste jeg, at jeg ikke ville genopstille, så det ville ikke tjene partiets interesse. Partiets interesse vil altid være at have en borgmesterpost med den platform, det giver«, siger Klaus Bondam.
Lønborg: Vi fik spændende bestyrelsesposter
Lønborg stod nu tilbage med ingenting. Men både han og venstrefløjen havde en gensidig interesse i at konstituere sig sammen. Frank Jensen og kompagni kunne bruge de konservatives fire mandater til at bevare andetvalget – teknik- og miljøborgmesterposten. Og Mogens Lønborg kunne overtage store dele af den lukrative pakke af poster, som Klaus Bondam havde efterladt.
»Vi havde et mandat mindre end de radikale, så da Bondam var ude, pillede de nogle af blomsterne ud af buketten, så det, vi fik, var lidt mindre. Men vi fik en række spændende bestyrelsesposter, ikke mindst i Amagerforbrændingen, som jeg som formand har haft stor fornøjelse af siden«, siger Lønborg.
LÆS ARTIKEL FRA 2009
Ud over posten til 108.000 kr. i Amager Ressource Center fik Lønborg også en post i Vestforbrændingen (61.000 kr.) samt hvervet som 2. næstformand i Borgerrepræsentationen, der giver 140.000 kr. ekstra samt et kontor på rådhuset. Med det almindelige vederlag som medlem af Borgerrepræsentationen og flere udvalg har Lønborg – med besvær –klaret sig gennem de seneste fire år uden at skulle arbejde ved siden af.
Et års tid efter valget valgte Klaus Bondam at forlade beskæftigelsesborgmesterposten. I januar 2012 meddelte Mogens Lønborg, at han ikke fortsætter i lokalpolitik.
Afgav post i Metroselskabet
Udskiftning har der også været på Socialdemokraternes fagborgmesterpost, hvor Anne Vang trådte tilbage. Jesper Christensen (S) vandt duellen med partifællen Ikram Sarwar om at overtage stolen. Som konsekvens gav Jesper Christensen afkald på sin næstformandspost i Metroselskabet. Hvervet og de 300.000 kroner i vederlag overtog Ikram Sarwar.
»Nu, hvor Jesper har fået en ny opgave, blev det vendt igen, om det ikke er på sin plads, at gruppens politiske ordfører kunne blive købt fri noget af tiden. Det betyder, at jeg arbejdsmæssigt kan gå ned i tid og give det politiske endnu mere prioritet i min hverdag«, sagde Ikram Sarwar til Politiken i begyndelsen af september.
fortsæt med at læse
