De udenrigspolitiske opgaver vil blive varetaget af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), udviklingsminister Christian Friis Bach (R) samt handels- og europaminister Nick Hækkerup (S), indtil Villy Søvndal (SF) er tilbage i jobbet som udenrigsminister.
Det oplyser statsministeren på et pressemøde her sent eftermiddag, efter at Søvndal tidligere i dag blev indlagt med en blodprop i hjertet og succesfuldt opereret.




























