Justitsminister Morten Bødskov (S) kan spare sig selv besværet med at skaffe fuld opbakning til en lovændring med tilbagevirkende kraft, for at syvårige Im Nielsen kan vende hjem til Danmark.
Folketinget kan bare lave en ny lov, der fremadrettet sikrer, at pigen – og andre i lignende situation – lever op til tilknytningskravet og kan få ophold i landet, vurderer lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, til Politiken.




























