Når danskernes stemmer er afgivet og talt op, og borgmesterkandidaterne rundt om på landets rådhuse i aften skal i gang med forhandlingsspillet om borgmesterkæderne, er det en god idé at kunne sin matematik og have adgang til et excel-regneark.
For efter en lang og udmarvende valgkamp er det kompliceret matematik, der afgør, hvem der kan hænge en borgmesterkæde om halsen efter den officielle konstituering.




























