Dansk Røde Kors er godt og grundigt træt af Dansk Folkeparti.
Siden partiet på et pressemøde i mandags fremlagde forslag om at lukke flere asylcentre her i landet og i stedet bruge pengene på at hjælpe asylansøgere i nærområderne, har Pia Kjærsgaard og co. efter Røde Kors' opfattelse flere gange taget organisationen til indtægt for at mene det samme.




























