Danmark er verdens mest generøse land, når det handler om økonomisk støtte til de studerende. Blandt andet derfor vil regeringen spare to milliarder kroner på SU'en, som i dag koster 17 milliarder årligt. Politiken erfarer, at regeringen arbejder på at skære på flere områder. Dels vil man fjerne eller halvere støtten til det såkaldte fjumreår. Dels vil man ændre reglerne, så unge kun kan modtage SU til én uddannelse. Forskere peger imidlertid på, at det er uklart, hvad konsekvenserne vil være.
LÆS OGSÅ Regeringen vil fjerne muligheden for et fjumreår på SU
»Vi har ret begrænset viden om, hvad besparelser i SU-systemet vil have af konsekvenser. Fjerner man ét år af støttesystemet, så er det ret usikkert, hvad der vil ske, fordi der er flere modsatrettede effekter«, forklarer Jacob Nielsen Arendt.
Han er forskningsleder ved Kora (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse) og har i 2011 undersøgt SU’ens effekt. Undersøgelsen viser, at når SU’en er høj, mindskes frafaldet på lange videregående uddannelser. Det gælder især studerende fra lavere sociale lag.
Systemet bliver ufleksibelt
Men når det handler om konsekvenserne ved at skære i SU’en, er forskningen særligt sparsom, fortæller han.
»Formentlig bliver gennemførselstiden reduceret en anelse, men omvendt vil færre påbegynde en uddannelse, og andre vil falde fra, når SU’en er opbrugt«.
Martin D. Munk, der er professor i sociologi og leder af Center for Mobilitetsforskning ved Aalborg Universitet, er enig og har desuden svært ved at forestille sig, at der er mange penge at spare med forslaget om, at der kun skal være SU til én ungdomsuddannelse.
»Har man eksempelvis en studentereksamen og finder ud af, at man ikke er så teoretisk mindet, har man ikke samme mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. De unge skal vælge rigtigt helt fra start, og jeg frygter, at der vil være unge, som ikke får en ungdomsuddannelse, og det er jo ikke i meningen«, siger han.
