Regeringens mål er at få 95 procent af en årgang ind på en ungdomsuddannelse, og det mål er man gennem de senere år kommet stadig tættere på. Men det er sket på bekostning af, hvad man kan forvente af eleverne; der kommer simpelthen for mange ind på gymnasier, handelsskoler og erhvervsuddannelser, som ikke er klar til det, mener både Danske Erhvervsskoler og Gymnasieskolernes Rektorforening. LÆS OGSÅFærre gennemfører en ungdomsuddannelse »Der er faktisk adgangskrav i dag. Problemet er, at de ikke bliver opfyldt og er for diffuse«, siger Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler.
Negativt for samfundet Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, er helt enig. »Det er negativt for gymnasierne, samfundet og de unge selv, hvis man som elev reelt ikke er egnet og motiveret. Jo flere der kommer ind med svage forudsætninger, jo flere falder også fra«, siger han. Ifølge professor og uddannelsesforsker på Københavns Universitet og SFI Anders Holm er det blevet lettere at få en ungdomsuddannelse. LÆS OGSÅHvem tør sige nej i Danmark? »Niveauet og kravene er simpelthen blevet sænket, fordi man gerne vil have, at flere får en ungdomsuddannelse«, siger han. I dag bliver kun omkring 2 procent i sidste ende vurderet ikkeuddannelsesparate. Det viser, at vurderingen er alt for slap, mener Lars Kunov. »Vi ønsker en hårdere adgangsregulering, så der ikke er frit optag, som der i praksis er i dag. Tallene er slet ikke i overensstemmelse med problemets omfang. Tallet burde være 10 procent«, siger han. Kravene skal skærpes Jens Boe Nielsen opfordrer politikerne til at stramme op, så de svageste elever skal igennem en optagelsesprøve: »Gymnasierne skal kunne udfordre de uddannelsesparathedsvurderinger, der er lunkne; vi vil gerne selv kunne vurdere, hvorvidt eleverne er egnede til at klare en gymnasieuddannelse«.

Han forestiller sig en optagelsesprøve, hvor eleverne bliver testet i tre eller fire skriftlige fag, afhængigt af hvilken linje de søger. Hvis eleverne gør det utilfredsstillende, skal gymnasiet kunne omstøde parathedsvurderingen, mener han. Formanden for landets UU-centre, John Vilhelmsen, forstår godt, at ungdomsuddannelserne vil have så dygtige elever som muligt. »Men lige nu laver vi altså vurderingerne, præcis som de er beskrevet i loven. Hvis man kan finde en anden og bedre måde at gøre det på, er det fint for mig. Vi kommer gerne, hvis nogen inviterer til et samarbejde omkring vurderingerne«, siger han. Kan klare sig trods lave karakterer Skoleeleverne bakker op om skærpede optagelseskrav og mener, at det bør være ungdomsuddannelserne selv, der udsteder adgangsbilletten til eleverne. »Det er et problem, at 20 procent af en ungdomsårgang ikke kan læse eller skrive, men alligevel kommer ind på en ungdomsuddannelse. Og det er et problem, at vi er ved at sænke niveauet på ungdomsuddannelserne for at få alle med«, siger Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever. LÆS OGSÅBorgerlige kræver ny afgangsprøve Erhvervsskoleeleverne er derimod skeptiske over for at stramme uddannelsesparathedsvurderingen. Hvordan skal en vejleder eller lærer kunne vurdere, om en elev kan blive en god håndværker, når der stort set ikke er nogen håndværksmæssige fag i skolen, spørger Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation.