Ole Sohn har knap nok nået at sætte sig til rette i gruppelokalet hos sit nye parti Socialdemokraterne, før han lancerer et forslag, der får hans nye partifæller til at ryste på hovedet af den tidligere SF'er.
Hans forslag om, at regeringen laver en aftale med Venstre om 10 års skattestop for de danske virksomheder samtidig med at lønstigninger holdes nede, har intet med socialdemokratisk politik at gøre, lyder det fra flere fremtrædende Socialdemokrater.


























