SF-nestor Aage Frandsen og de to tidligere partiformænd, Villy Søvndal og Holger K. Nielsen, er blandt de hundrede stillere, der i dag gør Pia Olsen Dyhr til SF-formand.
Til gengæld optræder hverken partiets afgående partiformand, Annette Vilhelmsen, eller de mest kritiske røster fra partiets venstrefløj på stillerlisten, som partiet netop har offentliggjort.




























